Egå Sejlklub tilbyder nu J/70 sejlads i vores klubbåd. J/70 båden er en lynhurtig, virkelig sjov og forholdsvis let sejlet klassebåd, der hastigt har vundet indpas og opbakning i mange sejlklubber over hele landet – ikke mindst i Århusbugten.
En J/70’er sejles af en besætning 3-5 personer. Sejlgarderoben består af storsejl, forsejl og gennaker, og kølen kan løftes, så̊ båden kan transporteres på en trailer. Derfor er båden også̊ velegnet til deltagelse i stævner uden for Århus Bugten.
Bådklassens kvaliteter rummer både leg og sport. Der findes to typer sejlads for J70’er; Fleet sejlads som arrangeres af sejlklubberne og klasseorganisationen, og Liga sejlads som arrangeres af Sejlsportsligaen.
Følg med på vores Instagram konto og Facebook gruppe.
Hvem kan være med?
Det kan alle, der har lyst at sejle eller lære at sejle. Om du er ung eller ikke helt så ung længere, om du vil samle et hold til Women on Water sejlads, om du går benhårdt efter at blive den dygtigste J/70 sejler eller sejle venskabelig kapsejlads i bugten, så er du velkommen.
Hvordan sejles der?
Båden sejler i sommersæsonen med faste hold mandag, tirsdag, onsdag og torsdag aftener kl. 16:00. Uden for dette tidsrum kan man frit booke båden – dog har deltagelse i stævner i weekender fortrinsret.
Kan alle bare booke?
Nej, for at kunne booke båden skal du være godkendt som bådfører, hvilket vil sige at du på sikker og ansvarlig vis kan føre skib og besætning – ikke mindst ud og ind i havnen for sejl og uden motor.
Du bliver godkendt som bådfører ved at sejle et par ture med en udvalgt person, som så vurderer om du er klar eller lige skal sejle et par ture mere.
Hvordan kommer jeg i gang?
Du skal naturligvis være medlem af Egå Sejlklub. Herudover skal du tilmelde dig J/70 sejlads og betale et aktivitetsbidrag, som bruges til forsikring og vedligehold af vores klubbåde.
Hvad koster det?
Aktivitetsbidrag pr. år
Under 25 år: 1.500,-
Fyldt 25 år: 2.500,-
Gæstegast pr. gang: 200,-
En gæstegast er f.eks. den person, der ikke er medlem, men som lige springer til, når et hold får et afbud.
Er der andet jeg skal vide?
Ja, som J/70 sejler skal du læse, huske og gebærde dig efter vores retningslinjer for brug af båden. Det forventes også af os alle, at vi stiller op og hjælper til med arrangementer, vedligehold m.m., ligesom vi alle skal bidrage til et positivt og socialt miljø omkring J/70 og Egå Sejlklub generelt.
Har du spørgsmål eller kommentarer, så kan du kontakte styregruppen på j70@egaasejlklub.dk.