Gule Ærter afslutningsarrangement 2024

24. september blev vores aftenkapsejladser på Båkebanen og Easy Sejlads afsluttet med det traditionelle Gule Ærter arrangementet. Arrangementet blev indledt med en kapsejlads på kort bane i fint vejr, hvor 20 både deltog.

92 kapsejlere havde sikret sig billet til spisningen i klubhuset. Der blev serveret gule ærter suppe med kogt flæsk og medister. Derefter var der kaffe og flere slags hjemmebagte kager.

Aftenen sluttede med uddeling af Godt Gået pokalen og præmier for den samlede serie af årets tirsdagssejladser på Båkebanen.

Find årets samlede resultater på Båkebanen HER, og i den nørdede udgave HER.

Årets modtager af Kapsejladsudvalgets Godt Gået vandrepokal blev Ole Lundskov, som er en ivrig kapsejler, mest på Båkebanen og Singlehandsejladserne. Ole har som formand for Teknikgruppen stået for vedligeholdelse af dommerbåden Mette og RIB’s, hvilket både jollesejlerne og kølbådssejlerne har haft gavn af. Det var Ole, der for snart mange år siden var primus motor ved start af Sejlerskolen. Ole lever til fulde op til pokalens formål om at honorere ”gode resultater, hjælp eller bidrag til bedre og sjovere kapsejlads”.

Præmiebordet
Godt Gået pokalen

Ole Lundskov

Easy Sejlads

Anna Daszkiewicz Rasmussen
Scanmar 33
Fiorella

Sofie Bjørn
Granada 27
Kom’tessen

Anna og Sofie har startet med at
sejle på Easy Sejladsen i år med
hver sin kvindebesætning. De har
været virkelig flittige og
ihærdige, og de har gennemført
sejladserne både i blæsevejr og
i let vejr.

Båkebanen

Start 1 – Mindre både med spiler

2. præmie

Christian Holmstrup
Dehler 34 SV
Frk. Prahl

1. præmie og klubmester

Lars Hjorth
Melges 20
Wild Thing

Båkebanen

Start 2 – Større både med spiler

3. præmie

Leif Tranborg
Molich 10m
Rapanden Rasmus

Leif var ikke til stede.
2. præmie

Rene W. Schmidt
Luffe 40.20
Waverley

1. præmie og klubmester

Claus Dalbøge
Arcona 340
Aurora

Båkebanen

Start 3 – Både uden spiler

3. præmie

Ole Østergaard
Hanse 312
MoDi

2. præmie

Elan 31
Nina B
Thomas Zeuthen

1. præmie og klubmester

Jens Peter Bendixen
Hanse 370
Karma

Køkkenholdet

Der var stor tilfredshed med
og applaus til køkkenholdet,
som var Auroras besætning 🙂

Præmiesponsor

Klubmestrene fik gavekort
skænket af AFI Marine.