Onsdag d. 6.11 kl. 19.00

Sommersejlads i Nordeuropa 2024

Denne aften byder på ikke mindre end to sejlerfortællinger: ”Fru Bågø” sejlede med FTLF-flotille til Amsterdam og ”Aquila III” sejlede fra Aarhus via Øresund op langs den svenske vestkyst til Oslo og hjem igen via Skagen.

Kom og hør Sanne og Kim fortælle om flotillesejlads I 3 meter tidevand i Tyskerbugten efterfulgt af hyggelig sejlads i de hollandske kanaler og indre farvande. Udfordringer med vanddybden, charmerende brovagter og socialt fællesskab blandt flotillens deltagere.

Anne og Søren vil berette om dejlige oplevelser i den svenske skærgård, imødekommende svenskere, musik ombord, helvedesgabet og kæmpemæssige norske rejemadder.

Aftenen byder også på et par fællessejlersange.

Pris for medlemmer af Egå Sejlklub og FTLF: 30 kr., incl. kaffe og kage.

Tilmeld dig HER

Venlig hilsen
Næstformand
Jette Juhl Christensen