60 engagerede sejlere mødte 19. februar 2025 op til en aften med information om sejl, rig og trim.

Sejlmager Michael Olesen fra Elvstrøm Sails fortalte, hvordan man får det bedste ud af sine sejl og hvordan man trimmer optimalt. Der var mange spørgsmål og kommentarer fra de spørgelystne tilhørere og mange fik nye tips og gode råd med hjem.

Tusind tak til Michael og de mange, der var med til at gøre aftenen til en lærerig og motiverende oplevelse.