Midsommersejlads 21. juni
Du indbydes til at deltage i den traditionelle og hyggelige Midsommersejlads, hvor vi starter med lidt kapsejlads og derefter får grillmad i klubhuset. Sejladsen blev ikke afholdt i 2023 pga. festlighederne ved klubbens 50-års jubilæum, så vi må tage revanche i år!
Alle medlemmer af Egå Sejlklub kan deltage. Tag familie, venner, gaster, børn osv. med.
Alle typer af både kan deltage, også joller og motorbåde!
Der er skippermøde i klubhuset kl. 18:00, hvor den korte bane og de særlige regler for midsommersejlads gennemgås. Kapsejladsen starter kl. 18:30 med én fælles start.
Tilmeldingsfristen er søndag den 16. juni.
Ved tilmelding skal du angive, hvor mange voksne og børn, der er med til spisningen.
Prisen er 100 kr. for voksne og 30 kr. for børn, som dækker grillmad med salat og brød. Øl, sodavand og vin kan købes til sejlervenlige priser.
Find tilmelding og se tilmeldte både HER.
Find indbydelsen som pdf HER.
Med sommerhilsen
Egå Sejlklubs Midsommerudvalg