Pantaenius sponsorat til Mads Wegener

Hvert år sender Dansk Sejlunion den bedste sejler i hver bådklasse i ungdomsrækkerne afsted til et kæmpe VM.

Mads Wegener fra Egå Sejlklub kvalificerede sig også sidste år og var så heldig at komme til Brasilien, hvor det foregik i 2023, det var en kæmpemæssig oplevelse for ham. I 2024 er det på Gardasøen. Så Mads repræsenterer altså Egå Sejlklub og Danmark i midten af juli nede på Gardasøen. Det er toppen af poppen der kommer derned, i og med at det kun er den bedste fra hver land der deltager i drenge- og pigerækkerne.

Pantaenius forsikring har valgt at give Mads Wegener et sponsorat på 5.000 kr. til dækning af en del af hans udgifter.

Link til YSWC: https://worldsailingywc.org/
Link til Pantaenius: https://www.pantaenius.com/
Link til Mads Wegener på Instagram: https://www.instagram.com/mads_wegener/
Du kan kontakte Egå Sejlklubs ILCA afdeling på storjolle@egaasejlklub.dk
Foto: Jan Nielsen