Tilbageblik på Kapsejladssæsonen 2001Singlehandsejladserne Hovedkapsejladsen Luffe 37 DM - Resultater DM Trapezjolle - Resultater og Fotos Bugtserien 2001 - Resultater Båkebanesejladserne 2001 Sikken en sæson - flot sejlervejr og stort fremmøde ved de fleste af årets 14 sejladser. Således var der mere end 35 deltagende både ved en tredjedel af sejladserne med rekorddeltagelse på hele 38 både den 4.september. Antallet af tilmeldte både var sidst på sæsonen oppe på 51. Efter sæsonens sidste sejlads den 18. september var der et stort afslutningsarrangement med gule ærter, øl, snaps og sange samt præmieuddelinger. Klubhuset var endnu en gang fyldt til bristepunktet med op imod 130 glade sejlere. En stor tak til Claus Hansen og hans besætning for den flotte borddækning og betjening denne aften. Præmietagerne Slutresultatet Ved afslutningsarrangementet den 18. sep. blev der udover uddeling af præmier til ovennævnte både, også trukket lod blandt alle deltagerne på Båkebanen om diverse sponsorgaver fra Den Danske Bank. Kapsejladsudvalget takker for en god sæson og håber at se endnu flere sejlere ved næste års sejladser på Båkebanen. Nye tiltag I et forsøg på at gøre sejladserne endnu mere interessante og udfordrende, samt efter ønske fra en del sejlere, har vi startet planlægningsarbejdet med at udforme nogle nye baner til sæson 2002. Valget står mellem om der skal lavet 2 supplerende baner til dem vi har i dag, således at vi bliver bedre dækket ind ved de vindretninger hvor der dårligt bliver krydssejlads i dag - eller - om vi skal lægge sejladsen helt om til en decideret "stjernesejlads" mellem udlagte og faste mærker og dermed forskellige baner fra gang til gang alt afhængig af vindretning og styrke. Start og målgang vil naturligvis stadig foregå udfor "Båken". Begge løsninger vil give "signaleringsmæssige" problemer som stiller krav til såvel dommerne som de enkelte deltagere. Her tænkes på signaleringen af hvilken bane der skal sejles og af hvem, idet vi stadig forventer at dele sejladsen op i en kort og en lang bane. Vi er meget åbne for evt. forslag og ideer fra jer sejlere på Båkebanen så tøv ikke med at kontakte os hvis i ligger inde med nogle gode ideer til hvordan vi kan lægge nogle nye baner. Følg udviklingen af de nye baner på klubbens hjemmeside.
Hovedkapsejlads 2001 Øsende regn fra morgenstunden og meget svag skiftende vind var ikke det mest opmuntrende at stå op til denne lørdag morgen. Der var lovet let til jævn Ø og NØ-lig vind, så det lagde vi en bane på 23 sømil efter. Og heldigvis ophørte regnen og vinden friskede en anelse op fra Ø kort før de første både skulle sendes af sted kl. 10. Hele sejladsen blev præget af en svag til let vind omkring Ø. En del vindspring og "lufthuller" gjorde sejladsen til lidt af en udfordring, og ind imellem blev der da også vendt lidt op og ned på de indbyrdes placeringer. Grundet den svage vind blev banen kortet af ved første runding af mærket udfor "Båken" således at turen kun blev på 16,2 sømil. Næste års Hovedsejlads vil efter ønske fra mange af deltagerne blive sejles på en udlagt op-nedbane hvilket skulle øge den rent sportslige fornøjelse en del idet man kan sikre at bådene får rene krydsben uanset vindretningen. Vi ser derfor frem til at rigtigt mange også nye sejlere vil deltage i næste års Hovedkapsejlads - vel mødt. Resultatlisten |
|